Arkitekturanalyse
- Fokus på bygningens ydre
- Fokus på bygningens ydre
1.
Helhedsindtryk
-
Se
på bygningen, hvad tænker I når I ser på bygningen for første gang?
-
Er
den imponerende / overvældende / kæmpe / grim / indbydende / skræmmende
/autoritær / venlig …?
-
Er
noget fremhævet? F.eks. et stort indgangsparti / et tårn / en iøjefaldende
trappe / er noget fremskudt?
Kirkearkitektur
har ofte til formål at udvise autoritet og skabe en hellig og ophøjet
stemning.
Notre
Dame. 1167-1345
|
Imponerende
og indbydende byggeri, der vækker vores nysgerrighed med asymmetriske
fremspring. Vi skal bevæge os omkring bygningen for at forstå den.
Sydney
Opera House 1973
|
Den
imponerende parlamentsbygning i London. Et eksempel på en verdslig bygning der
låner fra kirkearkitekturen, for at udstråle magt og autoritet.
House of Parliament. 1840-88 |
2.
Symmetri asymmetri?
-
Er
bygningen symmetrisk, hvor alt er centeret omkring en midterakse? (ses ofte hos
gamle bygninger)
-
Er
bygningen asymmetrisk med forskellige udspring (ses ofte fra modernismen og
frem)
Harmonisk
og symmetrisk bygning. Alt er centreret omkring midteraksen. Gesù kirken.
1568-80
|
Meget asymmetrisk
og uharmonisk bygning.
Arken
Kunstmuseum 1996
|
Asymmetrisk
og Uharmonisk bygning, hvor forskellige kuber springer frem fra den stejle
bygningskrop. Operaen i Oslo. 2007
|
3.
Vandret eller lodret?
-
Er
facaden orientret lodret mod himlen, eller breder den sig vandret ud mod
nabobygningerne?
Bygningen
strækker sig mod himlen. De synlige bærende søjler nederst, og bygningens
organiske form forstærker effekten.
Dancing
House. 1996
|
Operaen
i København er et eksempel på en bygning der er orienteret vandret. 2001-05
|
Bygning der breder sig til siderne. Det
lange smalle vindue fremhæver de vandrette linjer.
Villa Savoye 1928-1931
|
4.
Materialer, konstruktion og lethed/tyngde
-
Hvad
er bygningen lavet af? F.eks. sten / stål / beton / træ / glas / mursten /
stærke materialer / skrøbelige materialer / naturlige eller syntetiske materialer
/ blanding af flere materialer?
-
Hvordan
er konstruktionen? F.eks. bærende ydermure / jernskelet / glasfacader?
-
Virker
bygningen tung/let? Er den f.eks. i massiv sten / bundet til jorden / små
vinduer? Har den f.eks. store vinduespartier / søjler der løfter
bygningskroppen op / ”lette” materialer som stål?
Bygning
i sten. Det giver den et sollidt look. Frederik VIII's Palæ (en del af
Amalienborg) 1750-60
|
Villa
Savoye af LeCorbusier virker let, fordi stueetagen er tilbagetrukket og
ydermuren erstattet af tynde søjler, og fordi 1. sal er malet hvid.
Villa
Savoye 1928-1931
|
Hvad er
bygning og hvad er natur? Huset er bygget ovenpå et vand-fald. Arkitektur og
natur flyder sammen i den avancerede konstruktion. Materialerne er bevidst
valgt, så de passer ind i omgivelserne.
Fallingwater
1935
|
5.
Funktion og målgruppe
-
Hvilken
funktion har bygningen? Signalerer bygningen sin funktion?
-
Har
bygningen en anden funktion i dag, end da den blev bygget?
-
Hvem
er målgruppen? Er bygningen åben for alle, eller er det kun nogle udvalgte der
må besøge den?
Eksempel
på bygning, der har ændret funktion. Villaen er bygget som sommerhus og
præstigebyggeri. I dag fungerer den som turistattraktion.
Villa
Rotonda 1566-69
|
Kolding
banegård har fungeret som banegård lige siden den blev opført,. Den er i
historicistisk stil, henter inspiration fra renæssancen og barokken.
Kolding
banegård 1884
|
Modernistisk
etagebyggeri. Arkitekten har prioriteret at alle lejligheder har altan og
udsigt. Der er afgørende for bygningens udseende.
Bellavista
1934
|
6.
Bygningens stil, dekoration og
inspiration
-
Hvornår
er den bygget?
-
Hvilken
stilperiode tilhører bygningen, hvordan kan man se det? Hvad er kendetegnende
for den stil?
-
Er
der dekoration på bygningen? Det kan f.eks. være ornamenter / statuer / søjler
/ mønstre i murværk / tempelgavl /
triumfbuemotiv / søjler
-
Låner
bygningen elementer fra andre stilperioder? Det er vigtigt at overveje, hvilken
effekt det har. Vil man f.eks. overføre magten fra den anden bygning? Vil man
prale med, at man kender til historien?
Eksempel
på historicistisk bygning med meget dekoration. Den låner arkitektoniske
elementer fra historien.
Det
Kongelige Teater i København 1874
|
Eksempel
på modernistisk bygning. Enkelhed, antihierarkisk, og grænsen mellem inde/ude
er næsten udvisket. Unødig dekoration er undladt, men vandspejlinger, lys og
skygge og mønsteret i marmoret bruges æstetisk.
Barcelona
Pavillonen 1929.
|
Triumfbuemotiv
brugt som indgangsparti. Oprindelig var det sejerherren der gik igennem
triumfbuen, her er det gæsterne til Statens Museum for Kunst 1896
|
7.
Bygningen og omgivelserne
-
Passer
bygningen ind i omgivelserne f.eks. i samme materiale?
-
Skeller
bygningen sig ud i forhold til omgivelserne f.eks. et glashus blandt gamle
huse?
-
Inviterer
bygningen omgivelserne ind, eller lukker den sig om sig selv?
Århus
Politigårds facade er meget lukket, og hovedindgangen er meget lille og er
ikke inviterende.
1983
|
To meget
forskellige bygninger ved siden af hinanden.
Det
jødiske Museum i Berlin.
2001
|
Et godt
eksempel på en bygning, der inviterer omgivelserne ind i bygningen. Louisiana Kunstmuseum.
1958
|
Til sidst skal I vurdere,
hvad idéen med bygningen er.
Hvorfor er den bygget, hvad skal den
fortælle og hvem har betalt for den?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar