søndag den 3. april 2016

Blues Rapport

Blues
Billedkunstprojekt 2016
Kathrine Olesen 1.p HF VGT







Djana Vallespir

Mit valgte værk "Mundkussen" er malet af Djana Vallespir, der er en dansk/spansk kunstner bosat i København. Djana Vallespir maler primært surrealisme blandet med pop kultur - "Pop surrealisme". Hun finder en spænding i billederne, med et strejf af psykologisk humor. Hendes malerier kan hurtigt blive misforstået på grund af kulturelle forskelle, også misforstået på en humoristisk måde.

I samarbejde med kunstneren Rikke Linje Andersen, har hun lavet en serie, hvor hvert maleri er baseret på en fælles ide og motiv, men det har hver især udtrykt det på hver sin halvdel af lærredet. Billederne i serien består af detaljeret close up motiver, malet med deres egen personlige udtryk.

På International Art Festival vandt hun i juli 2014 titlen "Artist of the Year".

Djana Vallespir har bl.a. udstillet i galleriet:
- Galleri Olsen København i 2011
- Metronomen på Frederiksberg 2015
- Brøndsalen på Frederiksberg d. 22. Marts til den 3. April 2016



Mundkussen
Formalanalyse

Titel: Mundkussen
Årstal: 2010
Kunstner: Djana Vallespir
Størrelse: 80 x 100 cm
Materiale: akrylmalling, lærred, tusch
Pris: 8.000 DKK

Maleriet "Mundkussen" har et blåt ansigt i forgrunden, som springer ud mellem benene på en dame. Ansigtet fylder det meste af billedet, og er lavet i close up. Ansigtet skærer ansigt og giver en kvalmende fornemmelse. Nederst til højre i billedet er der to æggeformede figurer i suites. Nederst til venstre er der et lille blåt robot hovede med lyserøde øjne som kigger frem. Over robot hovedet er nogle højhuse og noget der ligner en kran. 


Maleriet er bygget op med den blå farve i en midter-komposition som ligger i ansigtet. At ansigtet er placeret i maleriets lodrette midterlinje, viser at det er den vigtigste del i maleriet, dermed er blå også en vigtig del i maleriet. Der er også symmetri-komposition det ligger i, at ansigtet har nogle symmetriske træk og benene er placeret ensartet på hver side af hovedet. Symmetrien skaber en harmonisk, afbalanceret følelsesmæssig stemning. 

Maleriet er tredimensionelt. Det ses i, at det er er en forgrund som er det blå ansigtet, dernæst er der mellemgrunden hvori bl.a. kvindens ben og de to æggeformede figurer befinder sig i. Baggrunden ses i den hvide neutrale flade bagved kvindens ben. Der er overlapning i maleriet, i form af at ansigtet overlapper kvindens ben.

Jeg forestiller mig, med den størrelse maleriet har, vil den hænge i normal perspektiv, hvor beskuerens ansigt ca. vil være i samme højde som maleriets ansigt. Ansigtet og dermed også den blå farve fylder der meste af billedfladen og er lavet som et nærbillede.

Der er en statisk bevægelse i maleriet, da der ikke fornemmes nogen bevægelse og man får en rolig oplevelse. 

Det er et naturligt lys, som kommer lige for og ligger en naturlig lysende glans bl.a. på næsetippen. Ligesom lyset falder naturligt, ligger skyggerne også naturligt og er markeret tydeligt. Maleriet indeholder både egenskygge og slagskygge. Egenskyggen ses her bl.a. i kvindens knæhaser, og slagsskyggen ses i skyggen der falder på bundfladen. På og under de æggeformede figurer og på bundfladen er blå mixet med violet brugt som skygge. I ansigtet er mørkeblå brugt som skyggens farve. Ud over skyggerne i de blå nuancer er der skygger i sort-mørk, violet-pink og lysegul. Fordi lyset og skyggerne ligger naturligt, giver det en rolig stemning i maleriet.    

I "Mundkussen" er der brugt primær farver, blå, rød og gul. Den blå farve er meget markant, da den der brugt til den vigtigste del i forgrunden. I maleriet er der også brugt sekundær farver, grøn, violet og orange. Det er anvendt brækkede farver, det ses ved, at der fx. er brugt forskellige nuancer af blå, de forskellige nuancer forekommer sekundær fra akrome farver, sort, hvid. Der en en kontrast mellem varme og kolde farver, hvor det er den kolde blå, der er den mest fremtrædende. Motivernes linjer er tydeligt tegnet op med enten sort eller den farve motivet har. Selvom ansigtet er i forgrunden får den kolde blå farve, ansigtet til at træde længere tilbage i maleriet. Det samme sker med kvindens ben bare omvendt, de varme røde strømper får benene til at virke længere fremme i maleriet. 

Kropsproget er ret åbent, i form af de spredte ben. Sjælden virker også åben, da de blanke øjnene kigger direkte på beskueren. 

Motiverne & forståelse
Der er et blåt ansigt, som kommer ud af en kvindes kusse. Ud over ansigtet og kvindebenene, er der nogle bygninger, lidt af et robot hovedet og to æggeformede figurer.

Der kan opstå en undring omkring, hvorfor ansigter er placeret der, men med titlen taget i betragtning, kan man godt forstå ansigtets placering.

Titlen og motiverne kan provokere og kan giver en smule kvalme og utilpashed.

Maleriet kan symbolisere fødsel på ny. Det kan være et meget upassende motiv valg, men det kan anses for ganske naturligt. Det er ganske naturligt for kvinder at føde, her visses så et voksen ansigt, og derfor bliver det upassende.





Spejlbilledet
Formalanalyse

Titel: Spejlbilledet
Årstal: 2016
Kunstner: Kathrine Olesen
Størrelse: ca. 55 x 180 cm
Materiale: Akvarel papir, vandmaling, 
spejl med mosaiksten.


Værket "Spejlbilledet" tager udgangspunkt i et rundt spejl, der hænger i øjenhøjde. Ved den højre side af spejlet er der fem billeder i forskellige størrelser. Billedernes motiv er den øverste del af kroppen, altså ansigt, hals og skuldre. På billederne er kun brugt blå nuancer til at optegne og lægge skygger med. Hele værket er bygget op om de blå nuancer blandet med få brunlige mosaiksten på spejlet. Spejlets mosaiksten er i blå nuancer og er formet som blade, der er også runde og rektanglet mosaiksten i brune nuancer.

  
"Spejlbilledet" er bygget op med en venstre-komposition, i form af spejlet som er den stærkeste del. Bogstavlig taget er spejlet den tungeste del af værket og den mest fremtrædende del. Venstre- og diagonal-komposition kommer også frem ved at spejlet er placeret øverst til venstre og at de sidste billeder er nederst til højre, deri ses der en diagonal linje. Det er de runde former der dominerer, i form af det runde spejl og de bløde ansigts former. Værket er harmonisk og åbent og ligger op til at beskueren deltager i værket. 

Værket kan anses som dybt, da man kan sige at billederne og spejlrammen er i forgrunden. Mellemgrunden ligger så i beskuerens egen spejlbillede, og baggrunden er elementerne bag ved beskuerens spejlbillede. Værket ses i normal perspektiv, fordi man er i øjenhøjde med spejlet, og spejler sit eget ansigt. Det er ens egen spejlbillede, der skaber det meste rum og dybde.    
Værket er forholdsvis tydelig, med udtagelse af nogle af billedernes ansigter som ikke er optegnet helt. Linjerne er både jævne og ujævne, det ses ved, som tidligere nævnt, at nogle af ansigterne ikke er optegnet helt. Linjerne og formerne i værket er organisk og virker beroligende. 

Lyset i værket er ikke så fremtrædende, da lyset er hvidt og ikke er markeret på samme måde som skyggerne. Lyset falder forskelligt fra billede til billede, og kommer til at fremstå naturligt med de markerede skygger. Lyset og skygger har en vigtig funktion i "Spejlbilledet", da de sammen skaber et udtryk og en stemning. Skyggerne er markeret tydeligt op med blå nuancer og falder naturligt. Det er primært egenskygge, der præger billederne. En af ansigterne har dog også slagskygge, da ansigtet bliver spejlet ned på en grundflade. 

Farverne i værket er brugt til at lave skygger, og som farve på rammen af spejlet. Der er anvendt en primær farve i form af blå, som omkranser motivernes linjer. I ansigtet med spejlbilledet på grundfladen, kan man ane, at der er brugt blå blandet med lidt gul. Det er en ren blå farve, der er brugt, den er så blevet lysnet med vand, så der er både brugt mørkeblå og lyseblå. Den kolde blå farve er den dominerende farve, dog er der få varme mosaiksten, men de har ikke så stor en virkning. Den blå farve giver værket en kølig stemning, men alligevel fremkommer der også en rolig harmonisk stemning. På billederne kan man se, at der er anvendt penselstrøg, nogle strøg er markeret og derefter lysnet mere og mere. 


 
Valget & processen

Da jeg tænkte min ideer igennem, var teknikken at tegne, den ide jeg følte at jeg bedst kunne udføre og opnå et tilfredsstillende resultat. 
Tanken er at beskueren stiller sig lige foran spejlet, så beskueren nemt kan se sit eget ansigt. Når beskueren er placeret foran spejlet, vil der til højre for beskueren være nogle tegninger. Så tanken er at man kan studere tegningernes udtryk og kigge i spejlet.
Jeg har valgt at bruge blå som den primære farve. Blå til optegning, skygge og de bladformene mosaiksten. Derudover er der også nogle runde og rektangel mosaiksten, der er i hvide og brune nuancer, plus et par runde i lyserød og sort. 





 
Først har jeg tegnet motiverne op på almindelig papir. Derefter har jeg prøvet at male dem op med vandmaling. Til sidst er de blevet overført til akvarel papir og derefter malet med vandmaling.
Den femte billede er tegnet direkte på akvarel papiret.




Skitse nr. 1

Fravalgte skitser & den endelige

Det første jeg tænkte jeg ville lave, var en slags indendørs blå skov. På skitse nr. 1 ses tanken. Jeg ville tage nogle store grene og skrue fast til nogle spånplader (En gren per plade).


Skitse nr. 2 har jeg tænkt i sammen banner.  En stor gren på en spånplade, opstillet i et helt blåt lokale.
Skidse nr. 2
Skitse nr. 3





Skitse nr. 3 viser en stor træ stamme, malet blå med en rød fed stribe rundt.

Skitse nr. 4 er igen en blå gren på en spånplade, ved siden skulle der så hænge et spejl med en blå kant, og nogle tegninger eller fotografier.
Skitse nr. 4 








Skitse nr. 5









Skitse nr. 5 havde jeg tænkt at spraymale en pc blå og et par frugtkasser.

Den endelig skitse nr. 6 har jeg taget udgangspunkt i skitse nr. 4. 

Jeg har fjernet træet, men beholder spejlet med den blå kant på væggen. Jeg har også valgt at det skal være tegninger i stedet for fotografier.

Skitse nr. 6

Ingen kommentarer:

Send en kommentar