Formalanalyse "Spejlbilledet"

Spejlbilledet

Titel: Spejlbilledet
Årstal: 2016
Kunstner: Kathrine Olesen
Størrelse: 55 x 180 cm
Materiale: Akvarel papir, vandmaling, spejl med mosaiksten.


Værket "Spejlbilledet" tager udgangspunkt i et rundt spejl, der hænger i øjenhøjde. Ved den højre siden af spejlet er der fem billeder i forskellige størrelser. Billedernes motiv er den øverste del af kroppen, altså ansigt, hals og skuldre. På billederne er kun brugt blå nuancer til at optegne og lægge skygger med. Hele værket er bygget op om de blå nuancer blandet med få brunlige mosaiksten på spejlet. Spejlets mosaiksten er i blå nuancer og er formet som blade, der er også runde og rektanglet mosaiksten i brune nuancer.  


"Spejlbilledet" er bygget op med en venstre-komposition, i form af spejlet som er den stærkeste del. Bogstavlig taget er spejlet den tungeste del af værket og den mest fremtrædende del. Venstre- og diagonal-komposition kommer også frem ved at spejlet er placeret øverst til venstre og at de sidste billeder er nederst til højre, deri ses der en diagonal linje. Det er de runde former der dominerer, i form af det runde spejl og de bløde ansigts former. Værket harmonisk og åbent og ligger op til at beskueren deltager i værket. 

Værket kan anses som dybt, da man kan sige at billederne og spejl rammen er i forgrunden. Mellemgrunden ligger så i beskuerens egen spejlbillede, og baggrunden er elementerne bag ved beskuerens spejlbillede. Værket ses i normal i normal perspektiv, fordi man er i øjenhøjde med spejlet, og spejler sit eget ansigt. Det er ens egen spejlbillede der skaber meste rum og dybde.    

Værket er forholdsvis tydelig, med udtagelse af nogle af billedernes ansigter ikke er optegnet helt. Linjerne er både jævne og ujævne, det ses ved at som nævnt at nogle af ansigterne ikke er optegnet helt. Linjerne og formerne i værket er organisk og virker beroligende. 

Lyset i værket er ikke så fremtrædende, da lyset er hvidt og ikke er markeret på sammen måde som skyggerne. Lyset falder forskelligt fra billede til billede, og komme til at fremstå naturlig med de markeret skygger. Lyset og skygger har en vigtig funktion i "Spejlbilledet", da de sammen skaber et udtryk og en stemning. Skyggerne er markeret tydligt op med blå nuancer og falder naturligt. Det er primært egenskygge, der præger billederne. En af ansigterne har dog også slagskygge, da ansigtet bliver spejlet ned på en grundflade. 

Farverne i værket er brugt til at lave skygger, og som farve rammen på spejlet. Der er anvendt en primær farve i form af blå, som omkranser motivernes linjer. I ansigtet med spejlbilledet på grundfladen, kan man ane at der er brugt blå blandet med lidt gul. Det er en ren blå farve der er brugt, den er så blevet lysnet med vand, så der er både brugt mørkeblå og lyseblå. Den kolde blå farve er den dominerende farve, der er få varme mosaiksten men de har ikke så stor en virkning. Den blå farve giver værket en kølig stemning, men alligevel fremkommer der også en rolig harmonisk stemning. På billederne kan man se at der er anvendt pensel strøg, nogle strøg er markeret og derefter lysnet mere og mere.