Den dykkende dame

Den dykkende dame

Titel: Den dykkende dame.

Kunstner: Billedhugger Jens Galschiøt.

Årstal: 1954

Opstillet: 2011

Motiv: En dame, som dykker med hvor numsen ikke er kommet under.

Opstillet i Tarm, mere præcis ved trekanten mellem Storegade og Vejlevej.

Udtryk:

o   Realistisk udtryk, da skulpturen er deltaljeret og dermed får mange naturlige træk ligesom en naturlig kvinde.

Komposition:

o   Skulpturen er lodret, fordi benene går op i vejret, men samtidig med det er den diagonal ved at skulpturen er i bevægelse.

o   Skulpturen er i ubalance, fordi den er i balance og hun virker ligeledes som on hun sidder fast, fordi det kun er det halve af kroppen som man ser.

o   Skulpturen er asymmetrisk. Ved at skulpturen er asymmetrisk bliver den også meget mere realistisk, fordi vi mennesker ligeledes heller ikke er symmetrisk. Men har nogle symmetriske kendetegn ligeledes, ved at benene danner en 90 grader ret vinkel.

Form:

o   Skulpturen har en organisk form ved at det ligner en meget realistisk kvinde krop.

o   Skulpturen har en åben form ved at den er meget lige til og man kan tydeligt se alle detaljerne, men samtidig er den også en smule lukket ved at benene er foldet hen over hvor hovedet ville være.

o   Skulpturen er dynamisk ved at den er i bevægelse, men ligeledes er den statisk fordi hun sidder fast og benene har en 90 grader ret vinkel.

o   Kvinden har en meget plastisk form, fordi kroppen består af store og tydelige former.

Materiale og overfladevirkning:

o   Skulpturen er mat i farven og dermed suger lyset.

o   Skulpturen har en relativ glat overflade, den er ikke helt glad så man kan spejle sig, men den er lidt mere naturlig i følelsen når man kører hånden henover.

o   Skulpturen er mørk i farven, og dermed virker mere tung og man får rigtig fornemmelsen af hun sidder fast, fordi hun er så tung og massiv når man ser på hende.

o   Skulpturen er lavet i et stenagtigt og hårdt materiale. Dette hjælper med at illustrere hendes situation, hvor godt hun sidder fast.

o   Skulpturen er meget massiv og virker som en stor klump sten hun er blevet hugget ud af.

o   Tyngden i materialet gør at hun virker meget tungere og understreger at hun sidder fast yderligere.

Skulpturens møde med understøttelsesfladen (soklen):

o   Skulpturens sokkel er stor og kvadratisk. Det er et springvand. Soklen falder naturligt ind i bybilledet og dermed ser man ikke det er soklen for skulpturen.

o   Soklen har den indflydelse på skulpturen at når der kommer vand op og skulpturen spejles i den giver den mere bevægelse og dermed rolighed, hvor på når den er kold og dækket af sne virker den meget kold og i ubalance.

o   Skulpturen er placeret centralt i soklen.

Størrelse, beskuerrelation og synsvinkel:

o   Naturlig størrelse, dog baseret på kroppens vægt mv.

o   Skulpturen kan ses fra alle vinkler, dog kan den godt virke krankende fra en vis vinkel.

o   Den ligger bestemt op til at man kan gå omkring den og udforske den.

Rummet:
o   Skulpturen er en del af bybilledet.