Mini symbolleksikon

Symbolleksikon

Blå = Sandhed, åbenbaring, visdom, ærbarhed, fromhed, Himlens Dronning Efeu, vedbend og andre slyngplanter/ ranker = evigt liv, evig troskab.

Gren = En del af Krisus’ kors, en forudanelse om senere smerte og død, livets træ, frugtbarhed, hyrdestav. Kristus som den gode hyrde. 


Græskar = genopstandelse eller tiden *


Gul = gylden gul viser hellighed, guddommelighed og den afslørede sandhed, mørk gul viser til gengæld forræderi og kætteri


Guld = Guddommelig magt, sandhed, indsigt, Gud som det uskabte lys 


Hvid = Lys og renhed 


Kerte (lys) = Kristus, godhedens åbenbaring


Kirsebær = En af Paradisets frugter, der nydes af de salige 


Krone = Suverænitet, sejr, hæder. Hvis stjerneformet symboliserer den magt og energi indeholdt i hovedet som er sæde for livssjælen. Martyrernes belønning, velsignelse og gunst, den retfærdige, Maria som himlens dronning.


Lilje = Jomfrufødslen, Maria: dens rette stilk er hendes guddommelige sind, dens nedadhængende blade er hendes ydmyghed, dens duft hendes guddommelighed, dens hvidhed hendes renhed. Troens lilje. 


Pæren = Kristi kærlighed til mennesket 


Rose = Maria og kirken. Himmelsk fuldkommenhed og jordisk lidelse 


Rød = Kristi lidelseshistorie, martyrium, grusomhed, værdighed. Rød sammen med hvid symboliserer djævlen. Marias røde kjole symboliserer moderkærligheden. Jordisk liv. 


Sort = Helvede, død, sorg, langfredag 


Trone = Autoritet, viden, Moders skød, Maria er visdommens trone, 


Vase = en vase med en lilje er Marias bebudelse, en tom vase på en grav er sjælen, der har forladt legemet, 


Æble = den nye Adam = Frelsen

Pigen i køkkenet

Pigen i køkkenet

Pigen i køkkenet står med ryggen til og oplyses af solen, der trænger ind igennem et gult gardin. Gardinet danner overgang mellem varmen udenfor og køkkenets mere kølige farver og temperatur. 

Pigen i køkkenet af Anne Ancher 1883-86

◦Billedet forstiller en pige der stå i et køkken. 
◦Stemningen er en smule dyster, da det er et mørkt rum. Det virker dog også som om der er en åbenbaring i billedet, dette tydes udfra sollyset det kommer ind af vinduet og oplyser pigens ansigt.
◦Linearperspektivet ligger i gulvbrædderne som er indadførende og stopper ved væg/køkkenbord.
Centralperspektivet er kvinden midt i billedet, som giver balance og ro.
◦Farverne spiller en stor rolle i billedet, da det giver en stemning. Det lyse tager meget opmærksomhed, og viser noget glæde. Hvorimod det mørke giver en tristhed.
Gardiner danner en overgang mellem varmen udenfor og køkkenets mere kølige farver og temperatur.
◦Lyset har en indflydelse på hvordan vi oplever farver. 
Hendes trøje virker meget mørk, nok mørkere end den endelig er, men pga. den lyse væg virker den mørk.
Eks. Den røde nederdel ville have været mere kraftig, hvis der kom lys på.
◦Billedet skal forståes realistisk
◦Farverne er både realistiske og symbolske
Der er realistiske farver rundt i rummet. De lyse farver symboliser varme og er en opmundring til det triste.

Renæssancen 1420 - 1600 & perspektiv

Mona Lisa, Leonardo da Vinci,
1503-1506

Renæssancen 1420 - 1600

-Perspektiv
-Muligt at skabe forhold mellem billedets motiver

Carlo Crivelli: Madonna
med den lille kerte

Symboler

I Madonna med den lille kerte:

Barnet/Jesus er guddommeligt
- Gylden baggrund


Jesus skal dø på et kors- Barnet har pære i hånden, symbol på kærlighed. 

Jesus døde af kærlighed til os mennesker og skiftede vores billet til Helvede ud med en til Himlen


Jesus er verdens lys- Barnet sidder med et lys/kerte i hånden


Hans liv her på jorden var ikke evigt- Lyset brænder ud og slukkes


Jomfru Maria har stor kærlighed til Jesus-barnet- Roserne sammen med Maria symboliserer kærlighed.

Perspektiv

Perspektiv er den dybde, der er skabt i billedet. Det er skabt med forskellige hjælpemidler, såsom farver og overlapninger. Centralperspektiv og linearperspektiv bruges til at konstruere rum, ved at lade linjer føre ind i et forsvindingspunkt. 

Linearperspektiv linearperspektivet løber alle indadførende linjer sammen i ét punkt. Det er forsvindingspunktet. Det er lettest at konstruere linearperspektivet, hvis linjerne er rette og løber parallelt. 

Centralperspektiv 
I centralperspektivet er forsvindingspunktet lige midt i billedet – i beskuerens øjenhøjde. Et centralperspektivisk billedrum kan opleves som symmetrisk og meget velafbalanceret og overskueligt. Hvis der er menneskefigurer i rummet, får man en fornemmelse af, at de har kontrol over situationen. Beskueren har overblik over rummet.

Pigen i køkkenet af Anne Ancher 1883-86 

Pigen i køkkenet

Pigen i køkkenet står med ryggen til og oplyses af solen, der trænger ind igennem et gult gardin. Gardinet danner overgang mellem varmen udenfor og køkkenets mere kølige farver og temperatur. 
Linearperspektivet ligger i gulvbrædderne som er indadførende og stopper ved væg/køkkenbord.
Centralperspektivet er kvinden midt i billedet, som giver balance og ro.

(brugen af perspektiv)

Romantikken / Guldalderen 18-1860

J. Th. Lundbye: Udsigt over Arresø mod
Tibrike Bakker, 1843. ARoS

Romantikken / Guldalderen 180 - 1860 e.Kr.
Tiden byder på små billeder med Biedermeier-temaet (idyllisk/guddommeligt).

I 1820'erne skete et voldsomt opsving i den kunstneriske udfoldelse i Danmark. Kunstnerne vendte opmærksomheden fra den tidløse, idealiserende kunst og til deres egen samtid og virkelighed.Motivvalget hang tæt sammen med landets økonomiske krise. De nedtonede fordringer viste sig ved malernes optagethed af det nære, velkendte og beskedne. Det var særligt motiver fra dagligdagen - af familielivet, af veje og gader, af landskabet.
I billedkunstens stræbtes efter et virkelighedsnært præg, uden at kærligheden til detaljen blev til realisme. 

Analysemodeller

Analysemodeller

• Formalanalyse

• Betydnings- og socialanalyse

• Formalanalyse, Skulptur

Formalanalyse

Formålet med analysen:Målet er at sige noget om et værks formelle træk: Hvad kan vi se, og hvilken virkning har det? Formalanalysens fokus er altså værkets interne organisering, det vil sige de dele værket består af og den måde de er placeret i forhold til hinanden.
Komposition:Hvilke kompositionslinjer er anvendt? (horisontale, vertikale, diagonale).
Er det gyldne snit eller en symmetriakse brugt for at skabe et fokus og/eller harmoni?
Hvilke former dominerer (cirkel, oval, kvadrat, rektangel, trekant)?
Er kompositionen fx statisk eller dynamisk, harmonisk eller disharmonisk, åben eller lukket?
Hvad er virkningen?
RummetHvordan er rummet i værket?
Undertrykkes rummet eller skabes der en illusion om tre-dimensionalitet  (gennem overlapning, repoussoir, gradienter)?
Er der tale om en tilstræbt naturalisme, eller fremkommer den rumlige virkning kun via overlapning, størrelsesforskelle og farvevirkning? (Fladt eller dybt rum)
Er rummet bygget op i forgrund, mellemgrund og baggrund?
Er der skabt dybde gennem indadgående linjer og perspektiv? Evt. centralperspektiv? (Perspektiv betyder at billedelementerne er underlagt én synsvinkel, personer og genstande bliver mindre i forhold til afstanden og/eller indadgående linjer samles i et forsvindingspunkt).
Hvordan er synsvinklen? Hvor ser man rummet fra? (Frø-, normal eller fugleperspektiv).
Hvordan bruges de rumskabende virkemidler? Som middel til at skabe visuel enhed, eller som noget, der forvirrer blikket?
Hvad er resultatet?
Fladen, formen og linjenEr formerne tydelige eller ikke-tydelige?
Er de fladt eller rumligt formede?
Er der brugt en optisk gradient (detaljer i forgrund og udviskning af formens klarhed i baggrund)?
Hvordan anvendes linjen? Som kontur (der binder motivet til fladen og betoner det dekorative, så plasticiteten forsvinder), som frigjort fra fladen eller som indirekte sammenstød mellem flader, eller er de helt fraværende?
Hvordan er de anvendte linjers form? (jævn, ujævn, kantede, nervøse, rolige, bløde, ensartede).
Hvad er virkningen på billedets samlede udtryk?
Lyset og skyggenBeskriv lyset i billedet.
Hvor kommer lyset fra? Er der tale om naturligt lys eller belysningslys(evt. Fra lampe). Lyser objekterne selv (egetlys) eller er lyset formgivende (danner skygger/form)?
Hvilken farve har lyset?
Hvor vigtig er lyskilden i forhold til den handling, der udspiller sig i billedet?
Beskriv skyggerne i billedet.
Er der egenskygger og slagskygger?
Hvordan er skyggernes form (hårde, bløde, tydelige, svage, naturlige, overdrevne)?
Hvilken farve har skyggerne?
Hvordan er forholdet mellem lys og skygge i billedet?
Hvordan påvirker lyset/skyggen den umiddelbare oplevelse af billedet(stemning)?
Farven og maleteknikHvordan bruges farverne?
Benyttes der rene og ublandede eller brækkede farver?
Er der anvendt kontraster? Forholdet mellem lyse og mørke-, kolde og varme-, rene og brækkede farver, eller er der brugt komplementærfarver som kontrast?
Er der brugt farveperspektiv/optisk gradient (forhold mellem varme og kolde farver)?
Er billedet bygget op i farveflader? Eller er farven omsluttet af konturer og linjer?
Hvordan er farven lagt på? Hvilke redskaber er anvendt?
Hvilken virkning har det?
Malerstil:Når man snakker om en malerstil, kan man undersøge forskellige kunstværkers formelle fællestræk i forskellige perioder og ismer, fx: Hvad er kendetegnende for middelalderens kunst i forhold til renæssancens stil?


Betydningsanalyse

BeskrivelseHvilke motivdele (personer, dyr, ting, natur, abstrakte former…) findes i billedet?
Hvilke handlinger indgår de i?
Opstår der særlige følelser og stemninger i samspillet mellem de anvendte motivdele?
Hvilken motivverden (religiøs, verdslig, dagligdags, eventyr…)
SymbolerHvad forestiller de, og hvilke betydninger dækker de over?
ForståelseHvilke holdninger, ideer eller tilværelsesforståelse udtrykkes i billedet?
Hvad er motivets funktion (dekoration, meddelelse, symbolsk)?
Hvilken situation er det skabt i?
Hvilken rolle har det spillet i den tid det er skabt i? Hvilke åndlige eller kulturelle strømninger har det været en del af?
Hvilken stil tilhører det?

Værktøjskasse Socialanalyse
Baggrund for værkets tilblivelse
Hvem har bestilt værket? Hvem er modtager?
Ligger der en hensigt eller holdning bag? (ønske, interesse, ideologi) Hvordan kommer det til udtryk?
Hvad er den historiske sammenhæng?



Skulpturanalyse 
Ser på skulpturens komposition (opbygning). Ikke alle analyse-punkter er lige relevante ved enhver skulptur

Beskrivelse: Fakta og observationTitelKunstnerTilblivelsestidspunkt/årstalStørrelsePlaceringBeskrivelse. Hvad forestiller skulpturen?
Materiale, overflade og farveOverflade (afhænger af materiale)
Er den glat, ru, blank, mat, gennemsigtig, ujævn eller andet?
Taktile (berøringsmæssige) egenskaberFår man lyst til at røre ved den eller er den decideret frastødende?
Lys og skygge (hænger sammen med overflade)
Reflekteres lyset?Dannes der skarpe kontraster?
FarveVækker farven opsigt eller er den diskret?
Får farven skulpturen til at virke ulækker, appetitlig, dramatisk eller dekorativ?
Fremhæver eller undertrykker farven det oprindelige materiale?
Hvilken betydning har det for oplevelsen af skulpturens lethed og tyngde, lys/skygge?
FormgivningDetaljegradEr skulpturen enkel eller med mange detaljer.Giver den dermed et hurtigt helhedsbillede eller skal den nærstuderes?
Komposition/akser –balance og bevægelseHvilke linjer kan der tegnes på figuren?
Er der primært lodrette eller vandrette akser? Er der symmetri? (skaber ro/balance)?
Er der diagonale/skrå akser der giver en dynamisk komposition (eksempelvis kontrapost: skulptur hviler det ene ben, giver figuren en S-form, der skaber balance og bevægelse på samme tid)?
Er der arbejdet bevidst med ubalance og med hvilken effekt? Statisk eller dynamisk.
SynsvinkelEr beskuer nødt til at gå rundt om skulpturen for at overskue sammenhængen eller kan man få et overblik fra én synsvinkel?
Er figuren frontal (har en tydelig for- og bagside)?
Står den på en sokkel eller er den større end dig så vi kun kan se den nedefra eller ses den i øjenhøjde?
Hvilket perspektiv ses den fra?
Massivitet/lethed Er der noget der får værket til at virke let eller tungt?
Skyldes virkningen det materialet eller formen?
Er skulpturen massiv/kompakt? Er den konveks (har en udad-buende form)?
Eller er skulpturen hul, konkav (indadbunde som en antenne)? Lethed kan også opnås ved mellemrum eller gennemsigtighed.
Rum- og beskuerinddragelse Vender skulpturen ud mod det rum den er i og inddrager beskueren (kan gøres gennem et blik og gestik eller gennem en spejling af beskueren i overfladen eller skulpturens taktile egenskaber, hvis beskuer får lyst til at røre ved skulpturen)?
Eller virker den lukket og afvisende? Lukket form eller åben form?
Sammenfatning/ konklusion. Hvordan virker alle underpunkterne i et samlet indtryk af skulpturen?

Installationskunst, McCarthy & Queerteorien

Train, Mechanical 2003-09
Paul McCarthy

Hvad er installationskunst

Installationskunst omformer et rum eller områder, som publikum kan bevæge sig rundt i. Der kan indgå skulpturelle objekter, lys, lyd og video i en installation. Værket påvirker  vores sanser og evt. den måde vi bevæger os i rummet på.

Train, Mechanical 

Paul McCarthy

Stål, platinum silicone, fiberglas, reb, electrisk og mekaniske komponenter 

276.9 x 152.4 x 566.4 cm

Hauser & Wirth London

Installationen står alene i et lyst rum, hvor der er mulighed for at få det fulde overblik over den. 

Installationen kører igen og igen i samme bevægelse. Der er god plads omkring installationen til at gå omkring den, og beskue den fra alle vinkler. Der er mulighed for at komme helt tæt på værket, men jeg tvivler på at man må røre den. Værket provokere og er frastødende. Den er beige farvet, og grisene kommer med en skrigende lyd. Af værket får jeg en trist følelse af sympati.

Skulptur
Den er lavet af voks, dette giver den volume. Den er i balance, da den står på en vertikal flade, og de to mænd er identiske, det samme gælder grisene. Den er dynamisk, da den kører i samme bevægelse. De bløde naturlige linjer gør den organisk. Figurativ da den ligner mænd og grise. Den er lukket, da de har nok i sig selv. Den er åben da mændene skurer ud i rummet. Den er eksperimenterende og provokerende.

https://www.youtube.com/watch?v=uGBb8asaq4

Paul McCarthy (f.1945): The Garden. 1992. Installation.
Collection Jeffrey Deitch, New York NY

Perspektivering
I installationen The Garden står de og humper naturen. De har et far, søn forhold, lidt homoseksuelt og derfor kommer queerteorien ind over.













Queerteorien 

Queer teorien undersøger køn og seksualitet ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang. Det betyder, at den ser på køn, kønsroller og de kategorier af seksualitet, som vi kender i dag, som noget helt eller delvist samfundsskabt – og ikke som noget naturligt, der ligger i vores biologi og ikke kan ændres.
Queer teorien spiller ofte sammen med den politiske queer aktivisme og den kunstneriske queer kultur, men hører især til i den akademiske verden på universiteterne, hvor den er blevet udviklet af folk som Judith Butler og Eve Kosofsky Sedgwick. I Danmark er der folk som Mons Bissenbakker Frederiksen, Dag Heede, Dorthe Staunæs, Lene Myong, Tobias Raun, Michael Nebeling Petersen, Liv Rolf Mertz, Dorte Marie Søndergaard og Mads Ananda Lodahl, der beskæftiger sig med queer teori. Her på siden finder du ikke decideret akademisk queer teori, men en lang række tekster, der beskæftiger sig med de samme emner og udfra den samme tilgang. Det er en rodekasse af tekster om queer historie, undersøgelser af normalitet, praktisk viden og queer læsninger af film og musik. På d en måde kan denne tema-side måske være et godt sted at starte eller slutte dine studier af queer teori eller at hente praktiske historier til at supplere eller eksemplificere teorien. 
Hvis du vil læse de akademiske værker, kan du søge på de nævnte navne eller kigge forbi listen over anbefalede bøger. Der er et link i højre side.

Queer teori har eksisteret siden starten af 1990’erne og har smittet af på mange akademiske discipliner, ligesom dens tilgang har bredt sig til andre områder såsom studier i forbindelse med race, kolonialisme, adoption og litteratur.