Den dykkende dame

Den dykkende dame

Titel: Den dykkende dame.

Kunstner: Billedhugger Jens Galschiøt.

Årstal: 1954

Opstillet: 2011

Motiv: En dame, som dykker med hvor numsen ikke er kommet under.

Opstillet i Tarm, mere præcis ved trekanten mellem Storegade og Vejlevej.

Udtryk:

o   Realistisk udtryk, da skulpturen er deltaljeret og dermed får mange naturlige træk ligesom en naturlig kvinde.

Komposition:

o   Skulpturen er lodret, fordi benene går op i vejret, men samtidig med det er den diagonal ved at skulpturen er i bevægelse.

o   Skulpturen er i ubalance, fordi den er i balance og hun virker ligeledes som on hun sidder fast, fordi det kun er det halve af kroppen som man ser.

o   Skulpturen er asymmetrisk. Ved at skulpturen er asymmetrisk bliver den også meget mere realistisk, fordi vi mennesker ligeledes heller ikke er symmetrisk. Men har nogle symmetriske kendetegn ligeledes, ved at benene danner en 90 grader ret vinkel.

Form:

o   Skulpturen har en organisk form ved at det ligner en meget realistisk kvinde krop.

o   Skulpturen har en åben form ved at den er meget lige til og man kan tydeligt se alle detaljerne, men samtidig er den også en smule lukket ved at benene er foldet hen over hvor hovedet ville være.

o   Skulpturen er dynamisk ved at den er i bevægelse, men ligeledes er den statisk fordi hun sidder fast og benene har en 90 grader ret vinkel.

o   Kvinden har en meget plastisk form, fordi kroppen består af store og tydelige former.

Materiale og overfladevirkning:

o   Skulpturen er mat i farven og dermed suger lyset.

o   Skulpturen har en relativ glat overflade, den er ikke helt glad så man kan spejle sig, men den er lidt mere naturlig i følelsen når man kører hånden henover.

o   Skulpturen er mørk i farven, og dermed virker mere tung og man får rigtig fornemmelsen af hun sidder fast, fordi hun er så tung og massiv når man ser på hende.

o   Skulpturen er lavet i et stenagtigt og hårdt materiale. Dette hjælper med at illustrere hendes situation, hvor godt hun sidder fast.

o   Skulpturen er meget massiv og virker som en stor klump sten hun er blevet hugget ud af.

o   Tyngden i materialet gør at hun virker meget tungere og understreger at hun sidder fast yderligere.

Skulpturens møde med understøttelsesfladen (soklen):

o   Skulpturens sokkel er stor og kvadratisk. Det er et springvand. Soklen falder naturligt ind i bybilledet og dermed ser man ikke det er soklen for skulpturen.

o   Soklen har den indflydelse på skulpturen at når der kommer vand op og skulpturen spejles i den giver den mere bevægelse og dermed rolighed, hvor på når den er kold og dækket af sne virker den meget kold og i ubalance.

o   Skulpturen er placeret centralt i soklen.

Størrelse, beskuerrelation og synsvinkel:

o   Naturlig størrelse, dog baseret på kroppens vægt mv.

o   Skulpturen kan ses fra alle vinkler, dog kan den godt virke krankende fra en vis vinkel.

o   Den ligger bestemt op til at man kan gå omkring den og udforske den.

Rummet:
o   Skulpturen er en del af bybilledet.

Gru med snuden i vejret

Gru med snuden i vejret  

Kunstner: Kathrine Olesen

Title: Gru med snuden i vejret

Tilblivelse år: 30. november 2015

Størrelse: 16cm x 7cm x 7cm

Sokkel: 4cm x 4cm x 2cm

Placering: VGT Billedkunst

Materiale: ostevoks, ståltråd, træklods

Det er en lille skulptur med en fremtrædende brystkasse. Skulpturen er bygget af ostevoks, hvilket gør den skummel og dyster. Den er placeret på en lille træklods, hvor den står op som et menneske. Den har en lang kappe liggende ting der stritter ud af ryggen. Det eneste der er i hovedet, er en næse. Dens stilling og dens fremtrædende brystkasse, giver et domænerne udtryk. 

Komposition

o   Skulpturen er præget af den vertikale stillingen, der dog bliver brudt af en diagonal akse, der går fra den kappe liggende ting op til den opadgående snude. Det er den vertikale akse der giver skulpturen balance.

Form

o   Den har en organiske form som er åben og rolig.

Materiale og overfladevirkning

o   Skulpturen er i et hårdt materiale og virker massiv, tyngden ligger specielt i overkroppen. Overfladen er ru og mat i en mørk farve.

Skulpturens møde med understøttelse fladen

o   Skulpturen er placeret med sine fødder på en lille sokkel, der er lavet af træ. Soklen er med til at give skulpturen den vertikale akse sin dominans.

Størrelse, beskuerrelation og synsvinkel

o   I forhold til beskueren er det en skulptur, som fungerer bedst fra siden i normalperspektiv, men kan ses fra alle vinkler.

Rummet

o   Det er en åben skulptur der inddrager rummet

Sammenligning

Papmache skulpturen og voks skulpturen er meget forskellige.

o   Papmache skulpturen er i en realistisk børnestørrelse, og har menneskelige tegn, både på grund af størrelsen men også fordi den har menneskelige kropsdele, b.la. arme, øjne, næse mm.

Stående kvinde, afrodite fra Melos.
Venus fra Milo. ca. 200 f.kr

o   Voks skulpturen er ikke så menneskelig, den har bl.a. ingen arme og øjne.

 Perspektivering 

De har begge en vertikal stilling, og er klassiske inden for hver deres materiale. De har begge en organisk form og er åbne og rolige. Der er en god balance i begge skulpturer og soklen passer godt til.

Processen

Den er bygget op på en træklodse med en bærende tyk tråd. Omkring ”skelettet” er der snøret ståltråd, for at få lukket de store huller. Til sidst blødgører man ostevoksen i små stykker og putter det på skelettet.