Analyse af bygninger

Komparativanalyse

Bygning 1

Bygning 1 

Bygningen er lavet i et massivt materiale i form af sten, dette gør den meget solid at se på.
Spirerne strækker sig mod himlen.  

Bygningen er meget detaljeret, og har en symmetrisk overflade, i firkantet og spidse former.

• Brudte flader
• Høj, søger mod himlen
• Lige linjer
• Dramatiserende 
• Måske: simpel grundplan
• Vertikal

Bygning 2 

Bygning 2

Bygningen er lavet af mursten, som er et stærkt materiale. Den er massiv med få aflange vinduer.
Bygningen orienterer sig langs jorden.
Bygningen er præget af lodrette linjer med runde former. Der er enkelte vandrette linjer i form af taget.
Asymmetrisk.. Muligvis symmetritisk hvis man ser de andre sider, men den side det ses fra på billedet er bygningen asymmetrisk.

• Rundt og trekant-/cirkel formlede tage
• Gladte flader
• Rolig effekt, organisk, bløde former 
• Højsintal 

Arkitekturanalyse

Arkitekturanalyse
- Fokus på bygningens ydre

1.     Helhedsindtryk

-       Se på bygningen, hvad tænker I når I ser på bygningen for første gang?

-       Er den imponerende / overvældende / kæmpe / grim / indbydende / skræmmende /autoritær / venlig …?

-       Er noget fremhævet? F.eks. et stort indgangsparti / et tårn / en iøjefaldende trappe / er noget fremskudt?

Kirkearkitektur har ofte til formål at udvise autoritet og skabe en hellig og ophøjet stemning. Notre Dame. 1167-1345	Imponerende og indbydende byggeri, der vækker vores nysgerrighed med asymmetriske fremspring. Vi skal bevæge os omkring bygningen for at forstå den.  Sydney Opera House 1973	Den imponerende parlamentsbygning i London. Et eksempel på en verdslig bygning der låner fra kirkearkitekturen, for at udstråle magt og autoritet.  House of Parliament. 1840-88

2.     Symmetri asymmetri?

-       Er bygningen symmetrisk, hvor alt er centeret omkring en midterakse? (ses ofte hos gamle bygninger)

-       Er bygningen asymmetrisk med forskellige udspring (ses ofte fra modernismen og frem)

Harmonisk og symmetrisk bygning. Alt er centreret omkring midteraksen. Gesù kirken. 1568-80	Meget asymmetrisk og uharmonisk bygning. Arken Kunstmuseum 1996	Asymmetrisk og Uharmonisk bygning, hvor forskellige kuber springer frem fra den stejle bygningskrop. Operaen i Oslo. 2007

3.     Vandret eller lodret?

-       Er facaden orientret lodret mod himlen, eller breder den sig vandret ud mod nabobygningerne?

Bygningen strækker sig mod himlen. De synlige bærende søjler nederst, og bygningens organiske form forstærker effekten. Dancing House. 1996	Operaen i København er et eksempel på en bygning der er orienteret vandret. 2001-05	Bygning der breder sig til siderne. Det lange smalle vindue fremhæver de vandrette linjer. Villa Savoye 1928-1931

4.     Materialer, konstruktion og lethed/tyngde

-       Hvad er bygningen lavet af? F.eks. sten / stål / beton / træ / glas / mursten / stærke materialer / skrøbelige materialer / naturlige eller syntetiske materialer / blanding af flere materialer?

-       Hvordan er konstruktionen? F.eks. bærende ydermure / jernskelet / glasfacader?

-       Virker bygningen tung/let? Er den f.eks. i massiv sten / bundet til jorden / små vinduer? Har den f.eks. store vinduespartier / søjler der løfter bygningskroppen op / ”lette” materialer som stål?

Bygning i sten. Det giver den et sollidt look. Frederik VIII's Palæ (en del af Amalienborg) 1750-60	Villa Savoye af LeCorbusier virker let, fordi stueetagen er tilbagetrukket og ydermuren erstattet af tynde søjler, og fordi 1. sal er malet hvid. Villa Savoye 1928-1931	Hvad er bygning og hvad er natur? Huset er bygget ovenpå et vand-fald. Arkitektur og natur flyder sammen i den avancerede konstruktion. Materialerne er bevidst valgt, så de passer ind i omgivelserne. Fallingwater 1935

5.     Funktion og målgruppe

-       Hvilken funktion har bygningen? Signalerer bygningen sin funktion?

-       Har bygningen en anden funktion i dag, end da den blev bygget?

-       Hvem er målgruppen? Er bygningen åben for alle, eller er det kun nogle udvalgte der må besøge den?

Eksempel på bygning, der har ændret funktion. Villaen er bygget som sommerhus og præstigebyggeri. I dag fungerer den som turistattraktion. Villa Rotonda 1566-69	Kolding banegård har fungeret som banegård lige siden den blev opført,. Den er i historicistisk stil, henter inspiration fra renæssancen og barokken. Kolding banegård 1884	Modernistisk etagebyggeri. Arkitekten har prioriteret at alle lejligheder har altan og udsigt. Der er afgørende for bygningens udseende. Bellavista 1934

6.     Bygningens stil, dekoration og inspiration

-       Hvornår er den bygget?

-       Hvilken stilperiode tilhører bygningen, hvordan kan man se det? Hvad er kendetegnende for den stil?

-       Er der dekoration på bygningen? Det kan f.eks. være ornamenter / statuer / søjler / mønstre i murværk /  tempelgavl / triumfbuemotiv / søjler

-       Låner bygningen elementer fra andre stilperioder? Det er vigtigt at overveje, hvilken effekt det har. Vil man f.eks. overføre magten fra den anden bygning? Vil man prale med, at man kender til historien?

Eksempel på historicistisk bygning med meget dekoration. Den låner arkitektoniske elementer fra historien. Det Kongelige Teater i København 1874	Eksempel på modernistisk bygning. Enkelhed, antihierarkisk, og grænsen mellem inde/ude er næsten udvisket. Unødig dekoration er undladt, men vandspejlinger, lys og skygge og mønsteret i marmoret bruges æstetisk. Barcelona Pavillonen 1929.	Triumfbuemotiv brugt som indgangsparti. Oprindelig var det sejerherren der gik igennem triumfbuen, her er det gæsterne til Statens Museum for Kunst 1896

7.     Bygningen og omgivelserne

-       Passer bygningen ind i omgivelserne f.eks. i samme materiale?

-       Skeller bygningen sig ud i forhold til omgivelserne f.eks. et glashus blandt gamle huse?

-       Inviterer bygningen omgivelserne ind, eller lukker den sig om sig selv?

Århus Politigårds facade er meget lukket, og hovedindgangen er meget lille og er ikke inviterende. 1983	To meget forskellige bygninger ved siden af hinanden. Det jødiske Museum i Berlin. 2001	Et godt eksempel på en bygning, der inviterer omgivelserne ind i bygningen. Louisiana Kunstmuseum. 1958

Til sidst skal I vurdere, hvad idéen med bygningen er.

Hvorfor er den bygget, hvad skal den fortælle og hvem har betalt for den?

Arkitektur.. Gæsteværelse + Lille rum i kælderen

Bedstemor & bedstefars gæsteværelse.

Det er et mørkt rum, mørke møbler, lysset komme strålende ind ad fire vindue

Der lugter lidt af fugt

musse fælder.

Opbevarings rum

Bager præ af at det har været en gammel stald.

Vitigt:

Lugt
Lys
Lyd

Materiale

Farver

Vægge

Tag - loft
Plads

Døre

Funktionen i rummet

Stemning

Tema - eks. trofæ rum (jagt)

Smagssans 

Højde og bredde
Oplevelsen

Arkitektur 

Lille rum i kælderen

Fra det vi åbner døren, møder vi en tør og sur lugt. Rummet er koldt og virker meget omklamrende med dets meget lave loft samt smalle vægge. rummet er beskidt og ser lidt muggent ud. støvet samler sig i næsen og munden virker tør. Det forfaldne maling skaller af væggene, så man kan se de gamle betonblokke. Et gammelt stald vindue med en russen ramme bringer rummet en anelse lys skær. Gulvet er hårdt og det følelses som om at kulden fra undergrunden stiger op gennem gulvet og fylder rummet. Rummet bliver ikke brugt hvilket bager præg på stemningen som er meget intetsigende og tomt. Små lyde kommer frem via de store gamle rør som går vandret fra den ene til den anden væg. en let kuldegysning rammer kroppen mens en uhyggelig stemning breder sig ud igennem fingerspidserne. øjnene begynder at flakke mellem de små tætte hjørner og med rædsel lukker vi døren igen. En lettelse render nu igennem kroppen og et lille smil kommer frem.

Skrevet af Kathrine og Anne   

Blues Rapport

Blues

Billedkunstprojekt 2016

Kathrine Olesen 1.p HF VGT

Djana Vallespir

Mit valgte værk "Mundkussen" er malet af Djana Vallespir, der er en dansk/spansk kunstner bosat i København. Djana Vallespir maler primært surrealisme blandet med pop kultur - "Pop surrealisme". Hun finder en spænding i billederne, med et strejf af psykologisk humor. Hendes malerier kan hurtigt blive misforstået på grund af kulturelle forskelle, også misforstået på en humoristisk måde.

I samarbejde med kunstneren Rikke Linje Andersen, har hun lavet en serie, hvor hvert maleri er baseret på en fælles ide og motiv, men det har hver især udtrykt det på hver sin halvdel af lærredet. Billederne i serien består af detaljeret close up motiver, malet med deres egen personlige udtryk.

På International Art Festival vandt hun i juli 2014 titlen "Artist of the Year".

Djana Vallespir har bl.a. udstillet i galleriet:

- Galleri Olsen København i 2011

- Metronomen på Frederiksberg 2015

- Brøndsalen på Frederiksberg d. 22. Marts til den 3. April 2016

Mundkussen

Formalanalyse

Titel: Mundkussen

Årstal: 2010

Kunstner: Djana Vallespir

Størrelse: 80 x 100 cm

Materiale: akrylmalling, lærred, tusch

Pris: 8.000 DKK




Maleriet "Mundkussen" har et blåt ansigt i forgrunden, som springer ud mellem benene på en dame. Ansigtet fylder det meste af billedet, og er lavet i close up. Ansigtet skærer ansigt og giver en kvalmende fornemmelse. Nederst til højre i billedet er der to æggeformede figurer i suites. Nederst til venstre er der et lille blåt robot hovede med lyserøde øjne som kigger frem. Over robot hovedet er nogle højhuse og noget der ligner en kran. 

Maleriet er bygget op med den blå farve i en midter-komposition som ligger i ansigtet. At ansigtet er placeret i maleriets lodrette midterlinje, viser at det er den vigtigste del i maleriet, dermed er blå også en vigtig del i maleriet. Der er også symmetri-komposition det ligger i, at ansigtet har nogle symmetriske træk og benene er placeret ensartet på hver side af hovedet. Symmetrien skaber en harmonisk, afbalanceret følelsesmæssig stemning. 

Maleriet er tredimensionelt. Det ses i, at det er er en forgrund som er det blå ansigtet, dernæst er der mellemgrunden hvori bl.a. kvindens ben og de to æggeformede figurer befinder sig i. Baggrunden ses i den hvide neutrale flade bagved kvindens ben. Der er overlapning i maleriet, i form af at ansigtet overlapper kvindens ben.

Jeg forestiller mig, med den størrelse maleriet har, vil den hænge i normal perspektiv, hvor beskuerens ansigt ca. vil være i samme højde som maleriets ansigt. Ansigtet og dermed også den blå farve fylder der meste af billedfladen og er lavet som et nærbillede.

Der er en statisk bevægelse i maleriet, da der ikke fornemmes nogen bevægelse og man får en rolig oplevelse. 

Det er et naturligt lys, som kommer lige for og ligger en naturlig lysende glans bl.a. på næsetippen. Ligesom lyset falder naturligt, ligger skyggerne også naturligt og er markeret tydeligt. Maleriet indeholder både egenskygge og slagskygge. Egenskyggen ses her bl.a. i kvindens knæhaser, og slagsskyggen ses i skyggen der falder på bundfladen. På og under de æggeformede figurer og på bundfladen er blå mixet med violet brugt som skygge. I ansigtet er mørkeblå brugt som skyggens farve. Ud over skyggerne i de blå nuancer er der skygger i sort-mørk, violet-pink og lysegul. Fordi lyset og skyggerne ligger naturligt, giver det en rolig stemning i maleriet.    

I "Mundkussen" er der brugt primær farver, blå, rød og gul. Den blå farve er meget markant, da den der brugt til den vigtigste del i forgrunden. I maleriet er der også brugt sekundær farver, grøn, violet og orange. Det er anvendt brækkede farver, det ses ved, at der fx. er brugt forskellige nuancer af blå, de forskellige nuancer forekommer sekundær fra akrome farver, sort, hvid. Der en en kontrast mellem varme og kolde farver, hvor det er den kolde blå, der er den mest fremtrædende. Motivernes linjer er tydeligt tegnet op med enten sort eller den farve motivet har. Selvom ansigtet er i forgrunden får den kolde blå farve, ansigtet til at træde længere tilbage i maleriet. Det samme sker med kvindens ben bare omvendt, de varme røde strømper får benene til at virke længere fremme i maleriet. 

Kropsproget er ret åbent, i form af de spredte ben. Sjælden virker også åben, da de blanke øjnene kigger direkte på beskueren. 

Motiverne & forståelse

Der er et blåt ansigt, som kommer ud af en kvindes kusse. Ud over ansigtet og kvindebenene, er der nogle bygninger, lidt af et robot hovedet og to æggeformede figurer.

Der kan opstå en undring omkring, hvorfor ansigter er placeret der, men med titlen taget i betragtning, kan man godt forstå ansigtets placering.

Titlen og motiverne kan provokere og kan giver en smule kvalme og utilpashed.

Maleriet kan symbolisere fødsel på ny. Det kan være et meget upassende motiv valg, men det kan anses for ganske naturligt. Det er ganske naturligt for kvinder at føde, her visses så et voksen ansigt, og derfor bliver det upassende.

Spejlbilledet

Formalanalyse

Titel: Spejlbilledet

Årstal: 2016

Kunstner: Kathrine Olesen

Størrelse: ca. 55 x 180 cm

Materiale: Akvarel papir, vandmaling, 

spejl med mosaiksten.

Værket "Spejlbilledet" tager udgangspunkt i et rundt spejl, der hænger i øjenhøjde. Ved den højre side af spejlet er der fem billeder i forskellige størrelser. Billedernes motiv er den øverste del af kroppen, altså ansigt, hals og skuldre. På billederne er kun brugt blå nuancer til at optegne og lægge skygger med. Hele værket er bygget op om de blå nuancer blandet med få brunlige mosaiksten på spejlet. Spejlets mosaiksten er i blå nuancer og er formet som blade, der er også runde og rektanglet mosaiksten i brune nuancer.

  

"Spejlbilledet" er bygget op med en venstre-komposition, i form af spejlet som er den stærkeste del. Bogstavlig taget er spejlet den tungeste del af værket og den mest fremtrædende del. Venstre- og diagonal-komposition kommer også frem ved at spejlet er placeret øverst til venstre og at de sidste billeder er nederst til højre, deri ses der en diagonal linje. Det er de runde former der dominerer, i form af det runde spejl og de bløde ansigts former. Værket er harmonisk og åbent og ligger op til at beskueren deltager i værket. 

Værket kan anses som dybt, da man kan sige at billederne og spejlrammen er i forgrunden. Mellemgrunden ligger så i beskuerens egen spejlbillede, og baggrunden er elementerne bag ved beskuerens spejlbillede. Værket ses i normal perspektiv, fordi man er i øjenhøjde med spejlet, og spejler sit eget ansigt. Det er ens egen spejlbillede, der skaber det meste rum og dybde.    

Værket er forholdsvis tydelig, med udtagelse af nogle af billedernes ansigter som ikke er optegnet helt. Linjerne er både jævne og ujævne, det ses ved, som tidligere nævnt, at nogle af ansigterne ikke er optegnet helt. Linjerne og formerne i værket er organisk og virker beroligende. 

Lyset i værket er ikke så fremtrædende, da lyset er hvidt og ikke er markeret på samme måde som skyggerne. Lyset falder forskelligt fra billede til billede, og kommer til at fremstå naturligt med de markerede skygger. Lyset og skygger har en vigtig funktion i "Spejlbilledet", da de sammen skaber et udtryk og en stemning. Skyggerne er markeret tydeligt op med blå nuancer og falder naturligt. Det er primært egenskygge, der præger billederne. En af ansigterne har dog også slagskygge, da ansigtet bliver spejlet ned på en grundflade. 

Farverne i værket er brugt til at lave skygger, og som farve på rammen af spejlet. Der er anvendt en primær farve i form af blå, som omkranser motivernes linjer. I ansigtet med spejlbilledet på grundfladen, kan man ane, at der er brugt blå blandet med lidt gul. Det er en ren blå farve, der er brugt, den er så blevet lysnet med vand, så der er både brugt mørkeblå og lyseblå. Den kolde blå farve er den dominerende farve, dog er der få varme mosaiksten, men de har ikke så stor en virkning. Den blå farve giver værket en kølig stemning, men alligevel fremkommer der også en rolig harmonisk stemning. På billederne kan man se, at der er anvendt penselstrøg, nogle strøg er markeret og derefter lysnet mere og mere. 

 

Valget & processen

Da jeg tænkte min ideer igennem, var teknikken at tegne, den ide jeg følte at jeg bedst kunne udføre og opnå et tilfredsstillende resultat. 

Tanken er at beskueren stiller sig lige foran spejlet, så beskueren nemt kan se sit eget ansigt. Når beskueren er placeret foran spejlet, vil der til højre for beskueren være nogle tegninger. Så tanken er at man kan studere tegningernes udtryk og kigge i spejlet.

Jeg har valgt at bruge blå som den primære farve. Blå til optegning, skygge og de bladformene mosaiksten. Derudover er der også nogle runde og rektangel mosaiksten, der er i hvide og brune nuancer, plus et par runde i lyserød og sort. 

 

Først har jeg tegnet motiverne op på almindelig papir. Derefter har jeg prøvet at male dem op med vandmaling. Til sidst er de blevet overført til akvarel papir og derefter malet med vandmaling.

Den femte billede er tegnet direkte på akvarel papiret.

Skitse nr. 1

Fravalgte skitser & den endelige

Det første jeg tænkte jeg ville lave, var en slags indendørs blå skov. På skitse nr. 1 ses tanken. Jeg ville tage nogle store grene og skrue fast til nogle spånplader (En gren per plade).

Skitse nr. 2 har jeg tænkt i sammen banner.  En stor gren på en spånplade, opstillet i et helt blåt lokale.

Skidse nr. 2

Skitse nr. 3

Skitse nr. 3 viser en stor træ stamme, malet blå med en rød fed stribe rundt.

Skitse nr. 4 er igen en blå gren på en spånplade, ved siden skulle der så hænge et spejl med en blå kant, og nogle tegninger eller fotografier.

Skitse nr. 4 

Skitse nr. 5

Skitse nr. 5 havde jeg tænkt at spraymale en pc blå og et par frugtkasser.

Den endelig skitse nr. 6 har jeg taget udgangspunkt i skitse nr. 4. 

Jeg har fjernet træet, men beholder spejlet med den blå kant på væggen. Jeg har også valgt at det skal være tegninger i stedet for fotografier.

Skitse nr. 6